Artskonkurrence 2025

Regler

  • Det er en konkurrence, hvor alle medlemmer kan deltage.
  • Fiskene skal være fanget i Danmark.
  • Kun fisk fanget på sportslig vis med krog og line kan indgå i konkurrencen. Fejlkrogede fisk gælder ikke med. Fisk, der efter dansk lov er fanget i den pågældende arts fredningsperiode, gælder ikke med. Lokale fredninger og restriktioner skal tillige være overholdt.
  • Fiskene skal behandles ordentligt, de skal så vidt muligt holdes i nettet, holdes i en fugtet hånd eller ligge på en landingsmåtte. Fisk der ligger i sand eller på jorden gælder ikke med.
  • Konkurrenceudvalget afgør alene, om fangst, foto mv. kan godkendes. Fotodokumentationen skal opbevares indtil konkurrencens afslutning og fremvises til konkurrenceudvalget på forlangende.
  • Vi opfordrer til Catch & Release og brug af modhageløse kroge.
  • Konkurrencen løber fra 16. marts og indtil 15. november.

Pointsystem

  • Der gives 1 point pr art.
  • I tilfælde af pointlighed bliver placeringen delt og præmien delt i to.

Registrering af fangster

Registrering af fangster skal ske senest 23.59 på fangstdagen på mail med billedet til enten Jesper Erhardsen mailto:Jesper.erhardsen@gmail.com eller Kåre Hermansen mailto:karehermansen@gmail.com . De vil herefter lægge billedet på Facebook med navn på fangeren.

For at deltage skal billedet have oplysninger om dato og lokation i billeddata. Lokation deles ikke med nogen uden for konkurrenceudvalget.

Præmier

Der vil være præmier til de tre fiskere der har fanget flest arter. Præmierne uddeles på generalforsamlingen og man skal selv være til stede for at modtage præmie eller sende en med en fuldmagt.

Konkurrenceudvalg

Kåre Hermansen og Jesper Erhardsen