Ketting Nor er et vildtreservat og derfor et fredet område. Det betyder at det er på dyrenes præmisser at vi har fået fiskeret i dette naturskønne område.
Ketting Nor indeholder en stor bestand af aborrer. I vintermånederne og foråret kan der træffes ørred der vover sig ind i dette store spisekammer. Fra land må der fiskes på en strækning på ca. 500 m (se kort) på sydsiden af noret samt på begge sider af kanalen fra vejunderføringen (beton fundamentet) og ud til de på land opsatte markeringspæle.
Adgang til dette stykke må kun ske langs bredderne. Rørene i området må i øvrigt ikke betrædes.
Der må kun fiskes med 1 (én) stang pr. medlem og ingen faste redskaber
I månederne April –Maj - Juni må der kun fiskes fra solopgang til solnedgang.
Resten af året må der fiskes hele døgnet
Parkering.
Parkering må kun ske på den angivne P-plads. (Se kortskitsen).
Parkeringsplads på Maps
Ejerforhold.
Området ejes af staten og er under opsyn af Naturstyrelsen..
Anvisninger fra ovennævnte skal stedse følges!
Dag -weekend og ugekort kan købes her:
https://www.fiskekort.dk/fiskespots/170/ketting-nor
Fredningstider og mindstemål.
Art | mindstemål | fredningsperiode |
Aborre | 20 cm | ingen |
Sandart | ingen | total fredet |
Laks | 40 cm | 16 nov. - 15 feb. |
Havørred | 40 cm | 16 nov. - 15 feb. |
Ål | 45 cm | ingen |
Der er ikke tilladt at bruge forfoder !